Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

RBC Aarhus Cuppen 2024

februar 24 @ 10:00 - 17:00

Invitation til RBC Aarhus Cuppen 2024 – 24/2-24

Kære bordtenniskammerater og venner

Send venligst denne mail videre til de klubkammerater eller venner som kunne være interesseret i at deltage.

Det vil glæde os at se jer til RBC Aarhus Cuppen 2024, lørdag 24. februar.

Cuppen, hvor vi udelukkende spiller double, er en turnering for inviterede og på hyggeplan. Men derfor er det naturligvis tilladt at forsøge at vinde alligevel.

Deltagelse er som sædvanlig gratis, ligesom RBC er vært for drikkevarer, frugt, flutes og andet brød med forskellig slags pålæg.

De deltagende doubler deles op i en A-, en B- og en C-række efter styrke, så alle får fornøjelse af spændende og jævnbyrdige kampe. De tre rækker inddeles i puljer. Efter puljerne spiller alle deltagere placeringskampe. Alle kampe spilles bedst af fem sæt (dog forbeholder vi os ret til ændring, afhængig af deltagerantal).

  • C-rækken starter klokken 10.00
  • B-rækken starter klokken ca 12.30
  • A-rækken starter klokken ca 15.00

Hvis en række er færdigspillet før tiden, kan den næste række påbegyndes umiddelbart efter, i det omfang den næste rækkes spillere er mødt op.
Vær rar at kommer lidt tidligere, så I er klar på de angivne tidspunkter.

Vores omklædningsfaciliteter er begrænsede, så det kan være en fordel at komme omklædt.
Præmier overrækkes umiddelbart efter rækkens afslutning.
Vi forbeholder os ret til at anvise bordnumre til kampene.

I ugen op til Cuppen udsender vi besked om hvilken række I er indplaceret I, samt andre praktiske oplysninger.

Tilmelding
Deadline for tilmelding er søndag 18. februar.

Tilmelding sker enkeltvis. Hvis du angiver en double-makker, skal vedkommende altså også tilmeldes (det kan du evt. selv gøre). Hvis du ikke angiver en makker, forsøger vi at matche dig med en.

Tilmelding her: https://forms.office.com/r/2ksPrRQcjs   (eller brug QR nedenfor).

Tilmelding må meget gerne foregå så snart som muligt, da det vil være en stor hjælp for tilrettelæggelsen af Cuppen.

Tilmeldingen bliver lukket tidligere, hvis maksimalt antal deltagere tilmelder sig … først til mølle-princippet… så tilmeld dig straks, hvis du vil være sikker.

Ring eller skriv til Bjørn på 51360080 (efter kl 16) / bjoernebanden49@hotmail.com hvis du er I tvivl om din rating eller andet.

Vi håber at høre fra jer snarest.

Med venlig og sportslig hilsen
Bordtennisklubben RBC Aarhus, Kælderen under Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj

Annonceret i samarbejde med DGI

Detaljer

Dato:
februar 24
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,